| |
Har du lyst til at opleve naturen på nærmeste hold samtidig med, at du får god motion - så er kajaksporten lige noget for dig.
I Fredericia Kajakklub har du mulighed for at lære at ro under kyndig vejledning og sikre forhold. Klubben har alt, hvad der kræves af udstyr. Du skal blot medbringe noget let tøj, som du kan svømme i og som kan tåle saltvand.
Det eneste vi kræver er, at du kan svømme mindst 600 meter (Unge under 12 år skal dog kun kunne svømme 350 meter).
Kajaksporten er en sportsgren, som inden for de seneste år er blevet meget populær. Det skyldes ikke mindst, at det er en sport, der kan dyrkes af alle aldergrupper og på alle niveauer. Uanset om du er ung eller gammel, er til konkurrence eller naturoplevelser, så er kajaksporten noget for dig.
Fredericia Kajakklub råder over både kapronings-, tur- og havkajakker, der må benyttes året rundt og på de tidspunkter, der passer dig. Du kan vælge at ro alene, men har du lyst til at dele oplevelsen med andre, er der også rig mulighed for det. Du har også mulighed for at spille kajakpolo. Læs mere om det under menupunktet "polo".
Du kan kontakte en fra bestyrelsen eller møde op i klubben en onsdag aften. Så kan du samtidig se klubben og de faciliteter, du kan bruge og få en lille snak om, hvordan du realiserer lige netop dine ideer om kajakroning. |
|
| |
Ny adresse eller telefonnummer |
Har du skiftet adresse og/eller telefonnummer, kan du sende en mail til: fk.kasserer@gmail.com |
|
Husk at du, som medlem af Fredericia Kajakklub, gratis kan benytte Erritsø Svømmehal fra 1. oktober til 20. april fra klokkken 1430 - 1530.
Familien er velkommen :) |
|
Følg os på Facebook og hold dig opdateret |
|
|
|
|
|
|